Börn i smedjen!

Det händer ganske ofte, at familier med börn - ikke själdent bedsteforäldre med deres börnebörn - önsker at opleve en smed i funktion. Min erfaring er, at rigtig mange börn i alle aldre under kyndig vejledning meget gerne selv vil pröve at "betvinge ild og jern". Jeg gör almindeligvis det, at jeg indleder med at fortälle nogle muntre gamle smedeskröner. Herfra går jeg videre med Thor og hans hammer Mjölner for så at blive lidt praktisk og vise & fortälle om flammernes farve, temperaturer og brug af hammer og ambolt. Så har jeg som regel ivrige börn og smilende foräldre/bedsteforäldre i min smedje resten af tiden.

Jeg ville frygtelig gerne höre fra nogle af jer andre om jeres erfaringer og gode idéer med börn i jeres smedjer?

Min son vid 9 års ålder klarade av att smida en del på egen hand, har har gjort en ljushållare och några andra smågrejor. Så från den åldern nån stans klarar de av att smida varmt på egen hand... dock inte själva i smedjan!

Mindre barn kan gärna få vara släggdrängar och man själv håller ämnet, för att de inte ska bränna sig...

Lite jag märkt...

/Patrik

Jag har smitt med ganska små barn i scoutsammanhang. Jag håller med patrik om att med de minsta barnen ska man hålla i järnet själv så att barnet i fråga kan hålla i hammaren (en mindre än den jag använder) med båda händerna.

När lite äldre barn och tonnåringar smider självständigt så finns det framför allt en tumregel, ju färre vid samma ässja och städ, detsto färre brännskador. Dessutom gör det stor skildnad om de har tjocka svetshandskar, kanske inte så smidiga att arbeta med för en annan, men spar många brännmärken.

/Ludde

Museumssmedjen her i Slangerup har valgt at gå med i et kommunalt "kulturpas", hvor vi hver den förste torsdag i måneden, undtagen i juli og august, har to arrangementer, et om formiddagen og et om eftermiddagen, hvor målgruppen er skolebörn på 4. klassetrin og deres foräldre.

Börnene får udleveret et afkrydsningsskema, som de skal udfylde i løbet af arrangementet for at få deres tempel i "kulturpasset. Så indleder vi ellers med et lille historisk-kulturelt foredrag, fortsætter i smedjen med et par underholdende fortällinger og så "går det lös" med ild i den kulfyrede esse, gang i hamre og ambolt etc. under kyndig vejledning!

Vore erfaringer er, at sådan cirka halvdelen af börnene bliver "tändt" på idéen, og de går så begejstret til jernet. Den anden halvdel ser ud til at småkede sig - muligvis fordi de i virkeligheden er for generte til at turde pröve selv i de andre börns påsyn.

Mvh
Arbejdsholdet

Altså, jeg bliver nödt til kort at fortälle om nogle herlige oplevelser, vi netop sidste söndag har haft her i vor museumssmedje i Slangerup. Samen med smedjen hörer både en gammel, vildtvoksende have, et lille museum og så et meget aktivt, autoriseret turistbureau.

Turistbureauet havde for femte gang inviteret til at fejre det skånske flags dag i haven med med musik, sang, taler, underholdning, vand, öl, vin, sandwich osv. - og så skulle jeg, som turistchef, lege med börnene i museumssmedjen, så de ikke kom til at kede sig.

Hvor var det dejligt at opleve glade börn, der lärte en masse, morede sig og blev mögbeskidte. Nå ja, en ramte sig selv på fingeren med en hammer, en anden fik vältet kölevandspanden; men vi havde det herligt!

Selv fik jeg naturligvis ikke smedet noget som helst; men börnene gik hjem med flotte "trofäer" i form af egne smede"arbejder"! - Hvor var de stolte, og hvor foräldrene dog undrede sig.

Jeg kan varmt anbefale, at I tager börnene med ind i jeres smedjer - de glemmer det aldrig og I får selv oplevelser for livet. Og så må I smede "rigtigt" en anden dag ...

For nogle dage siden blev jeg spurgt af et par bekymrede småbörnsforäldre, hvordan jeg dog turde tage min yngste søn, Trygve, på 20 måneder med ud i min smedje? - De kunne jo se ude fra vejen, at Trygve gik omkring og rodede med gammelt jern, böjede söm og nogle stykker trä, og så slog han med en lille 250 grams smedehammer på på et stykke trä lagt på sänkambolten. De kunne naturligvis også se, at jeg havde ham på armen, mens jeg betjente den gamle söjleboremaskine.

Selv havde jeg aldrig tänkt over, at det kunne väre problematisk, for "far er der jo", og far står altså også en gang imellem ved den buldrende esse og klingrende ambolt - og selvfölgelig oplever lille Trygve da også det med gnister og det og det hele, for "sådan er far jo"! - Lille Trygve holder sig instinktivt på rette afstand af ild og varme og voldsomme lyde med, for den sags skyld.

Jeg lärte selv at färdes i smedjen ved at väre der sammen med de voksne, der arbejdede - iövrigt den selvsamme smedje, hvor nu lille Trygve går og roder, for jeg er tredje generation i smedjen. Altså selve smedjen og mit hus er meget äldre, de går tilbage til middelalderen; men det er jo en anden snak.

Mvh
Stig